Fleksibel udlejning
Formålet med de fleksible udlejningsregler i Korskærparken, er truffet i samarbejde med Fredericia Kommune, for at Korskærparken forbliver udenfor den såkaldte "Ghettoliste".
Aftalen er godkendt på Byrådsmødet d. 17. juni 2019.
Bor du allerede i Korskærparken og får en ny bolig tilbudt i området, skal du også opfylde kriterierne.
Medlemmer der opfylder nedenstående kriterier, efter prioritet 1., 2., og 3. rykker frem på ventelisten, til tilbudte boliger i forhold til de fleksible udlejningsregler, der er indgået.
- Fast arbejde på mindst 25 timer om ugen. Beskæftigelsen skal have haft en varighed, på mindst 3 måneder
Elevstillinger og lærligeuddannelser er under reglerne for "Uddannelse" i punkt 2.
- Uddannelse - studerende, lærling eller erhvervsuddannelse. (9. eller 10. klasse, samt enkeltfag på VUC og HF opfylder ikke kravene for uddannelse).
Uddannelsen skal være SU berettiget eller der skal være indgået lærling/elevkontrakt.
Dateret erklæring fra uddannelsesinstitution om optagelse på studie eller kopi af uddannelsesaftale eller lærlingekontrakt skal dokumenteres.
Uddannelsen skal påbegyndes, senest 2 måneder efter overtagelse af boligen.
- Senior - Du eller din samlever skal være fyldt 64 år.
Boligkontoret Fredericia kan inden udfærdigelse af lejekontrakt, kræve dokumentation for ovenstående.
For at få fordelen af de fleksible regler under prioritet 1 eller 2, skal det være den boligsøgende der opfylder kriteriet og ikke samleveren.
Jeg opfylder ét af kriterierne - hvad gør jeg så?
Du kan skrive til boligrådgiverne på mail post@boligfa.dk eller ringe 76221200 og tast 1 for boligrådgivningen.
Så kan de indtaste dit fortrin i systemet.