Studerende

subpage-image

Vejen til en hurtig studiebolig

 

Er du elev, studerende eller på vej til det? Så har du en ekstra stor chance for, at få en ny bolig hos Boligkontoret Fredericia.

Boligkontoret Fredericica har indgået aftale med Fredericia Kommune om, at studerende får fortrin til hver 4. bolig med en husleje på max 3.500,- i måneden.

Det er gjort på baggrund af reglerne om fleksibel udlejning, som giver studerende og nye studerende en fordel, til en ny bolig.

 

De fleksible udlejningsregler i praksis

Hver 4. opsagte bolig bliver i vores system, automatisk markeret som "studiebolig", når de bliver opsagt.

Det er altså ikke kun i bestemte afdelinger der er "studie-boliger" – studieboliger er hver 4. bolig, der bliver opsagt med en max husleje på 3.500,- i måneden.
Bliver en studie-bolig ledig, bliver den først tilbudt til dem i vores system, der er markeret som studerende.



For at få fortrin som studerende kræver det, at du;

  • Selv er medlem hos Boligkontoret Fredericia og dermed står på vores almindelige venteliste.
  • Bliver markeret som studerende i vores system.
     
  • Studerer eller er optaget på en uddannelse i Fredericia. Der er i begge tilfælde tale om, at uddannelsen er SU berettiget.

    eller
     
  • Er bosiddende i Fredericia og studerer i en anden by.

    eller
     
  • Har en elev-/ læreplads i en virksomhed.
     
  • Ikke er fyldt 35 år.
  • Får du en bolig skal du dokumentere din nuværende adresse, med en folkeregisterattest.

 

For at blive markeret som studerende, skal du først oprettes på vores venteliste.

 

Vær opmærksom hvis du allerede er markeret som studerende i vores system og tilføjer flere boliger, at du kontakter Boligrådgivningen på tlf. 7622 1200 for at få fordelen tilføjet til de nye boliger.


 

 

SÅDAN gør du - hvis du vil stå som studerende i vores system:

  • Skriv dig på vores almindelige venteliste – hvis du ikke allerede står der.
  • Ring til boligrådgiverne på 7622 1200 eller skriv til os, så markerer vi dig i systemet, så du får fortrinnet. Det koster ikke noget udover oprettelsen på vores venteliste.
  • Vent: Når der kommer en studiebolig, der matcher dine ønsker og anciennitet, så modtager du et tilbud fra os.
  • Når du har fået en studiebolig, skal du sende os dokumentation fra dit studiested på, at du er studerende eller er optaget på en uddannelse, inden lejekontrakten laves.