Formand: Nye krav, nye partnerskaber

Formand: Nye krav, nye partnerskaber
’Plejer’ er død og vi skal tænke anderledes for at løse fremtidens udfordringer. Fx ved at indgå partnerskaber med kommunen kan vi løse rigtig store opgaver og gøre en større forskel for beboerne

De seneste 8 år er der sket mange forandringer i den almene sektor – bl.a. ændret lovgivning og nye udlejningsregler samtidig med at beboernes ønsker og krav ændrer sig markant i disse år. Gamle behov er forsvundet – nye er dukket op.

 

”I Boligkontoret Fredericia justerer vi løbende vores tilbud, aktiviteter og mål til de ændrede tider, beboerønsker og krav fra politikernes side – fx i forhold til ghettolister, parallelsamfundspakke, effektiviseringskrav og ændrede regler, så boligorganisationernes dispositionsfonde i dag skal dække tab og lejeledighed i afdelingerne”, fortæller organisationsformand Lis Gregersen i sin leder i marts udgaven af LEJLIGHEDEN.

 

Alt det, kræver ifølge Lis Gregersen, at være på forkant og samarbejde tæt med Fredericia Kommune. Fx om tendenser, trends og behovsanalyser om boligformer, familiemønstre, fællesskaber, digitalisering, deleøkonomi og bæredygtighed samt samfundsudvikling, lokale forandringer og teknologisk udvikling.

 

”Vores mål er løbende tilpasninger og justeringer til de boliger, boligformer og fællesskaber, som vores beboere, efterspørger nu og i fremtiden. Vi forbereder os kort sagt på, at vi også i fremtiden kan tilbyde dig et hjem og ikke bare en bolig”, skriver Lis Gregersen bl.a. i seneste nummer af beboerbladet LEJLIGHEDEN.

 

Læs hele Lis Gregersens leder her…

Tilbage til nyhedsoversigten