
Kravene til den almene boligsektor om effektiv drift, digitalisering og kommunikation med beboerne og afdelingsbestyrelser vokser dag for dag.
Skal de almene boligselskaber leve op til disse krav, kræver det et velfungerende og fremtidssikret it-system.
Derfor har Boligkontoret Fredericia sammen med BOVIA i Kolding og ØsterBO i Vejle indgået et strategisk it-samarbejde kaldet It-Bolig. Boligkontoret Fredericias direktør, Finn Muus, glæder sig over samarbejdet.
"Tre organisationer, der står sammen, kan opnå rigtig meget og står stærkere. Vi arbejder med de samme krav og opgaver, derfor giver det mening at samarbejde og have en fælles base at arbejde ud fra”.
Du kan læse meget mere om samarbejdet i seneste udgave af LEJLIGHEDEN.