Boligbytte

subpage-image

Byt bolig – hurtigt og helt lovligt

 

Du kan som lejer bytte din bolig med en anden lejebolig - og det er uanset om boligen er ejet af en privat person, en andelsboligforening eller en almen boligforening. Eneste krav er, at der ikke er penge imellem jer. Faktisk kommer du foran ventelisten til den pågældende lejlighed, hvis du selv finder en bolig-bytte-partner via Bytbolig.dk

 

Du kan bytte bolig, hvis du:

  • Har haft din lejebolig i 3 år – i nogle tilfælde kan Boligkontoret Fredericia give lov til at bytte bolig efter kortere tid.
  • Bytter med andre lejere, der enten bor privat, i almene boligorganisationer eller andelsboligforeninger.

Du kan ikke bytte, hvis:

  • Du vil bytte med en boligejer eller én, der har fremlejet sin bolig.
  • Din lejebolig er forbeholdt særlige grupper – fx ungdoms-, studie- eller ældreboliger samt bofællesskaber.
  • Lejelejligheden ligger i en privat ejendom med færre end 7 lejligheder, og hvor ejeren selv bor i ejendommen.
  • Boligen er ejet af en pensionskasse og boligerne er forbeholdt dets medlemmer.

 

Sådan gør du...

Søg bytte-bolig:
Lav en søgning på www.bytbolig.dk
Sortér boligerne efter boligstørrelse, postnummer, by og efter forskellige faciliteter som altan, have, husdyr mv.
Opret dig og din lejlighed på siden.

Alle kan se de lejeboliger, der bliver "udbudt", men kun hvis du er oprettet og logget ind, kan du se navn og kontaktoplysningerne på lejerne, der gerne vil bytte.

 

Byt-bolig:
Når du har fundet en byt-bolig-partner, skal I begge kontakte jeres boligforening - i dit tilfælde Boligkontoret Fredericia.
Bytning af lejligheder er en almindelig fraflytning, så I skal hver især have nye lejekontrakter, og jeres lejligheder skal synes og istandsættes, ligesom I skal betale indskud eller depositum, og overdragelse af nøgler skal altid ske gennem det firma der ejer lejlighederne.

 

Har du spørgsmål om selve byttereglerne for almene boliger, kan du læse mere i folderen Boligbytte og fremleje eller kontakte BL på 3376 2000 eller send en mail til BL.

Fordele ved at bo alment

Find din varmemester