
Fordele ved at bo alment
DU får personlig frihed og økonomisk tryghed - VI sørger for det praktiske og besværlige.
Tidligere var det at bo alment ofte lig med at bo kedeligt og ens – i dag er det at bo alment et positivt tilvalg, der giver større frihed og mere tid til familien og fritidsinteresser, fordi du delvis slipper for at vedligeholde din bolig.
Almene boligorganisationer har fulgt med kravene fra beboerne, så stort set alle almene boliger i dag, lever op til danskernes krav til indretning, moderne faciliteter, god beliggenhed og mulighed for at sætte sit eget individuelle præg på sit hjem.
Det eneste, der ikke har ændret sig markant igennem tiden, er huslejeniveauet - i almene boliger får du stadig høj kvalitet bolig i forhold til huslejen. Bl.a. fordi den almene boligorganisation, ikke må tjene penge på udlejningen.
Her har vi samlet de vigtigste fordele ved at bo alment og du kan se endnu flere fordele her.
- Tryghed i hverdagen.
- Du skal ikke låne millioner, for at bo godt.
- Du kan i mange tilfælde få hjælp af din varmemester, hvis fx din vandhane drypper eller toilettet løber.
- Forskellige typer boliger at vælge imellem.
- Medbestemmelse gennem beboerdemokrati.
- Råd til oplevelser og andre prioriteringer i hverdagen.
- A-ordningen er særlig for almene boliger. Det betyder kort, at du flytter ind i en ny istandsat lejlighed og at du "optjener" 1% pr. mdr. til den normale istandsættelse. Konkret betyder det, at hvis du passer godt på din bolig - og du har boet i den i 8 år og 4 mdr., så har du optjent 100% til den normale istandsættelse. Du vil her ofte få en del af dit indskud retur - alt efter hvor meget der iøvrigt skal gøres i din bolig, når du flytter. *(Enkelte afdelinger optjener du først efter 16 måneder og skal derfor bo i boligen i 10 år, før du har "optjent" 100% til normalistandsættelsen.)
- Du kan søge om boligstøtte til din almene lejebolig.
- Når du flytter, finder vi en ny lejer til din bolig.
- Du kan få et boliggarantibevis, hvis du opfylder enkelte krav.
- Er du pendler, får du særlige pendler-fordele
- Du kan bytte dig til en anden lejebolig via "byt-bolig-ordningen".