
Samarbejde med Boligkontoret Fredericia
Senior Bo Fredericia arbejder sammen med Boligkontoret Fredericia, fordi foreningen ønsker, at seniorfællesskaberne skal være almene boliger, med de mange praktiske og økonomiske fordele det giver.
Fordele ved en almen lejebolig:
- Der er en varmemester tilknyttet, som man ringer til, hvis noget ikke virker.
- Huslejen er lavere end i tilsvarende private lejeboliger i samme kvalitet og med samme beliggenhed.
- Ingen skal tjene penge på almene lejeboliger – alle penge i en afdeling skal komme beboerne til gode.
Boligkontoret Fredericia vil stå for bygning, ombygning og administration af kommende seniorbofællesskaber i "Senior Bo Fredericia"-regi.
Senior-fordele
Medlemmer af "Senior Bo Fredericia" vil – eksklusivt – få tilbudt boligerne i seniorbofællesskaberne først. Kun i tilfælde af, at ingen på medlemslisten ønsker eventuelle ledige seniorboliger, vil de blive tilbudt medlemmer på Boligkontoret Fredericias almindelige ventelister.
Ønsker du at komme på ventelisten til andre fremtidige seniorbofællesskaber, skal du melde dig ind i Senior Bo Fredericia.