---
title: "Seniorbolig"
description: "Boliger til den modne lejer"
date: "2025-01-09"
created: "2025-01-08"
---

# Seniorbolig

Boliger til den modne lejer

[Hjem](https://www.boligfa.dk/)

                    [Fra ansøger til beboer](https://www.boligfa.dk/fra-ansoeger-til-beboer)

                [Seniorbolig](https://www.boligfa.dk/fra-ansoeger-til-beboer/seniorbolig)

At bo godt handler ikke kun
om at have en bolig, men om at have et hjem, der passer til din livsstil. Vores
seniorboliger er skabt med tanke på dig, der ønsker et trygt og aktivt hjem i
rammer, der sætter fællesskabet i fokus. Her får du tryghed, naboskab og
muligheden for at leve et aktivt liv.

## Til dig, der flytter til noget mindre

Det kan være en
stor beslutning at flytte fra det velkendte til noget nyt. Måske har du solgt
et stort hus og skal skabe et funktionelt og personligt hjem på mindre plads.
Eller måske har du truffet et bevidst valg om at flytte i noget mindre, fordi
du har indset, at livet er mere end havearbejde og vedligeholdelse.

Uanset hvad
grunden er, har vi dit hjem.

## Fokus
på fællesskabet

Vi ved, at det
gode naboskab kan gøre hele forskellen, når det handler om at føle sig hjemme.
Derfor er fællesskab en central del af vores seniorboliger. I vores
seniorboliger kan du finde ro i din egen bolig og samtidig glæde dig til
hyggelige stunder med naboer på fællesarealerne. Det er din hverdag, og du
bestemmer tempoet. Vores seniorboliger er indrettet med fokus på både komfort
og funktionalitet, så du får et hjem, der gør hverdagen nemmere.

## Fokus
på det enkle liv

Hos os får du
trygge og ordentlige rammer, hvor alting fungerer – både når du flytter ind,
mens du bor her, og når du en dag flytter ud. Vores varmemestre er altid klar
til at træde til, hvis noget skal fikses, og med vores 24/7 vagtservice kan du
være sikker på hjælp, hvis der skulle opstå akutte problemer.

 ****

## Udlejningsregler
i seniorboliger

Vores
seniorboliger er for dig, der ikke har hjemmeboende børn og er mellem 55 og 90
år, når du flytter ind. Boligerne er skabt med tanke på en boform, hvor naboer
bor dør om dør i egne individuelle boliger med fællesarealer og fællesrum
tilknyttet.

For at søge en
seniorbolig skal du være medlem af vores venteliste hos Boligkontoret Fredericia. Ventelisten giver dig anciennitet, så du står bedre og dine chancer er større,
når en seniorbolig bliver ledig.

                            [Boliger til den modne lejer - Bliv ansøger her](https://www.boligfa.dk/MOLIRIPAGE/86d008a9-2584-474d-b342-301ce289fe8c)

                            [Læs om særlige udlejningsregler for Seniorboliger](https://www.boligfa.dk/MOLIRIPAGE/fe0d03cd-5938-44ae-b7da-d2db7d2c88cb)
