
Vejen til en hurtig bolig
Pendler du hver dag til Fredericia pga. et fast job (min. 25 timer/uge), så har du en ekstra stor chance for, at få din drømmebolig hos Boligkontoret Fredericia.
Kører du fra et andet postnummer end 7000 til 7000 Fredericia – så har du fordel af, at stå på vores pendlerliste. Boligkontoret Fredericia og Fredericia Kommune har indgået aftale om fleksibel udlejning, som giver pendlere der i dag kører til Fredericia for at arbejde, en fordel til en ny bolig.
Pendlerordningen i praksis
Hver 4. opsagte bolig i en afdeling, bliver i vores system, automatisk markeret som en "pendlerbolig", når de bliver opsagt.
Det er altså ikke bestemte fysiske boliger, der er "pendler-boliger" – pendlerboliger er hver 4. bolig i en afdeling, der bliver opsagt.
Bliver en pendler-bolig ledig, bliver den først tilbudt til dem på vores pendlerliste, efter deres anciennitet.
For at komme på vores pendlerliste kræver det, at du som pendler:
- Selv er medlem hos Boligkontoret Fredericia og dermed står på vores almindelige venteliste.
- Står skrevet op på vores pendlerliste og indbetaler 250,- til optagelse på pendlerlisten.
- Hver dag kører til Fredericia pga. fast job på min. 25 timer ugentlig.
For at komme på pendlerlisten, skal du som pendler altså selv være medlem og stå på Boligkontorets almindelige venteliste – det er ikke nok, at din ægtefælle, bofælle eller børn er medlem hos os.
Står du derfor ikke allerede på vores venteliste, så skynd dig at blive skrevet op.
SÅDAN gør du - hvis du vil søge en pendlerbolig
- Skriv dig på vores almindelige venteliste – hvis du ikke allerede står der.
- Ring til os på 7622 1200 eller skriv til os, hvis du vil skrives op på vores pendlerliste - det koster kun 250 kr.
- Vent: Når der kommer en pendlerbolig, der matcher dine ønsker og anciennitet, så modtager du et tilbud fra os.
- Når du har fået en pendlerbolig, skal du fremvise os din seneste lønseddel, udfylde et pendler-skema hvor din arbejdsgiver bekræfter din ansættelse, inden vi laver lejekontrakten.
BAGGRUND for pendlerordningen
25% af alle opsagte boliger er reserveret til pendlere efter reglerne for fleksible udlejningsregler.
- Dels for pendlere, der arbejder i Fredericia, men bor i andre byer, vælger at flytte til Fredericia.
Er ingen pendlere interesseret i de 25% af pendlerboligerne, så bliver boligerne tilbudt på normal vis.
50% af alle de opsagte boliger bliver stadig lejet ud på normal vis og efter almindelig anciennitet.