Boliggarantibevis
Bor du til leje hos Boligkontoret Fredericia, og har boet i din nuværende bolig i mindst 2 år?
Boliggarantibeviset er en "forsikring" der giver enlige samt pensionister og efterlønsmodtagere ret til at springe ventelisten over, og flytte til samme lejlighedstype, som man er flyttet fra, hvis man opfylder bestemte kriterier.
Hvad koster det?
Det koster kr. 500 og er et engangsbeløb som gælder i 3 år, fra du fraflytter din nuværende bolig.
En sikkerhed for at kunne komme tilbage til en tilsvarende bolig, i samme afdeling eller bydel hvor du fraflyttede.
Kriterier for at tegne et boliggarantibevis
- Boliggarantibeviset skal oprettes inden du fraflytter din bolig
- Enlige, der opsiger sin bolig for at indgå i parforhold.
- Enlige, som midlertidigt har fået et arbejde/studie i udlandet.
- Pensionister/efterlønsmodtagere, der opsiger deres bolig for at flytte i sommerhus hele året.
Hvilke boliger kan jeg få tilbudt?
- Boliggarantibeviset giver dig ret til, at få tilbudt den første ledige bolig, der svarer til den, du er flyttet fra.
- I samme afdeling / bydel.
- Samme antal rum eller på ca. samme størrelse i m2.
Hvor lang tid går der inden jeg får anvist en bolig?
Normalt går der max 6 måneder, fra du søger til du får anvist en bolig. Du behøver ikke at sige ja til den første anviste bolig, men du får højst 3 boligtilbud.
Boliggarantibeviset er personligt og kan ikke overdrages til andre.
Hvornår udløber beviset?
Har du ikke kontaktet os inden de 3 år, udløber boliggarantibeviset automatisk.